Understøbning til sikre og holdbare konstruktioner

Understøbning af fundament

Hos Dansk Fundering A/S udfører vi også understøbning af fundamenter, hvilket er en effektiv metode til at sikre konstruktioner ved både sænkning af kældergulve og udgravninger i nærheden af eksisterende bygninger.

Understøbning er en metode vi benytter os af, når der er behov for at styrke eller udbedre en eksisterende fundamentkonstruktion. Ved understøbning tilfører vi beton eller et andet bærende materiale under det eksisterende fundament, for at forbedre fundamentets bæreevne og forhindre sætninger. Det kan også være for at reparere fundamentet, hvis der er opstået skader.

Foruden forstærkning af et gammelt fundament og udbedring af sætninger, kan understøbning også benyttes til udvidelse af bygningens dybde, hvis der fx skal bygges en kælder under en eksisterende bygning.

Understøbning kræver omhyggelig planlægning og ekspertise fra erfarne fagfolk. Hos Dansk Fundering A/S har vi mange års erfaring med understøbning, så du er garanteret et helstøbt og langtidsholdbart resultat når du vælger os.

Kvalitet der betaler sig

Hos Dansk Fundering udføres understøbning på en måde så bygningen ikke tager skade undervejs. Det foregår sektionsvist, for at undgå sætningsskader, og kvaliteten kontrolleres og dokumenteres løbende. Vi har mange års erfaring i krævende understøbningsopgaver på villaer såvel som gamle fredede ejendomme i København. Med dette i bagagen sikrer vi både en fair pris, men nok så vigtigt en sikker udførelse og holdbar løsning.

Kontakt os her

Den konkrete pris på understøbning af et fundament afhænger af en række faktorer. Det værende bl.a. Fundamentets dimensioner, fundamentunderkants placering, de konkrete jordbundsforhold og naturligvis antallet (sektioner).

Hvis du ønsker en pris på understøbning af dit fundament, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os. Så udarbejder vi et gratis og uforpligtende tilbud til dig. Du kan kontakte os på mail på tilbud@danskfundering.dk, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt for at gå i dialog om opgave og tilbud.

Vi tilbyder også understøbning af fundament udefra

Vi tilbyder også understøbning af fundament udefra, i de situationer, hvor det er muligt. Om understøbning af et fundament udefra er muligt afhænger bl.a. af bygningens konstruktion og formålet med udstøbningen. Hvis ikke det er praktisk muligt at få adgang til fundamentet indefra, vil vi som udgangspunkt altid forsøge at udføre støbningen af fundamentet udefra. Det kan fx være hvis bygningen ikke har en kælder eller ved andre svært tilgængelige områder.

Ved understøbning af fundament udefra graver vi ned til et eksisterende fundament udefra. Vi er meget omhyggelige med at undgå at svække bygningens stabilitet ved udgravningen og undgå at beskadige fundamentet. Vi har mange års erfaring med understøbning af fundamenter udefra, så du er i fuldstændig trygge hænder, når du vælger Dansk Fundering A/S.

Lad os give dig
et tilbud på din opgave

Hos Dansk Fundering A/S kan vi tilbyde:

  • Borede pæle

  • Rammede pæle
  • Pressede pæle
  • Rammede minipæle
  • Skruede pæle
  • Understøbning
  • Kælderudgravning

Vi arbejder for både private husejere, boligforeninger og bygherrer. Vi kan derfor også hjælpe til med alt fra mindre renoveringsopgaver til større udgravningsarbejde og stabilisering af hele bygninger.

Vi har udført flere store opgaver med fundering i København, blandt andet for Amalienborg, Magasin, Illum og Royal Copenhagen.